Velkommen

Velkommen til Gelsomina

Huset som lejligheden ligger i kan dateres tilbage til 1300 tallet. Først som del af en borg, senere som kirkeplads.

Vi låner alene stedet ud til vores venner, fordi det er vigtigt for os at der passes rigtigt godt på stedet, og små udfordringer i dagligdagen tages med et smil.

Sørg for at gøre et godt indtryk i ejendommen og generelt i byen. Vær altid klar til at sige ”buon giorno” eller ”buona sera”. At gøre ”una bella figura” er meget vigtig.

Inden afrejse

Sørg for at kigge grundigt på hjemmesiden under praktisk.

Særligt adressen / vejledningen til parkering:

https://www.chianni.dk/parkering/

Kig også gerne på de kort der er lavet – se links:

https://www.chianni.dk/kort/

I lejligheden ligger en GPS. Her er der mange favoritter indtastet – men skriv gerne adresserne ud inden afrejse – i fald GPS ikke virker.

Se evt. http://goo.gl/maps/M0FOO

Installationer

Der er normalt slukket for strøm når I ankommer. Strømmen tændes på relæet bag ved hoveddøren. Selve måleren, sikringer og HPFI relæ er i mellemgangen mellem kirkeplads og parkering. Der står RASCH på vore måler. Forbrug er med i prisen og der skal ikke aflæses. Der ligger adptorstik rundt om i lejligheden.

Komfur og varmesystem er med gas. Der er ventiler på rørene. Første gang komfuret tændes skal gassen måske køre lidt.

Vandinstallationerne i huset er generelt nye, men afløb er af ældre type – så brug affaldsspanden til kaffegrums, og skyl evt. ud en ekstra gang i toilettet.

Der er en ”svupper” i lejligheden hvis det er helt galt.

Internet

Der er foreløbig ikke internet. Men på baren ”Milgio” er der gratis wifi. Har du et 3 abonnement så kan data roaming være gratis – men tjek selv det.

Parkering

Der hører en P-plads til lejligheden, neden for kirkepladsen. Parker venligst på pladsen hvor der står ”Rasch. Der kan komme et farligt postyr hvis der byttes rundt på p-pladsen.

Da trappen fra P-plads til lejligheden er stejl, så kan man ved ankomst / afgang sætte kufferter af ved Milgo, eller køre helt ind på kirkepladsen (det er snævert og kun for elite chauffører).

Skabe

I lejligheden er der to skabe som vi bruger til private ting. Kommode og klædeskab kan benyttes.

Rengøring / Sengetøj / håndklæder

Dette er inklusiv, og vil ligge fremme når I ankommer.

Opvarmning

Normalt ikke nødvendigt for sommergæster.

Men om vinteren kan gasradiatorerne benyttes.

Affald

Der er affaldscontainere på den lille plads ved indkørslen til kirkepladsen. Derudover står der langs med vejene lidt større systemer, med sortering af plast, pap osv.

Når I efterlader lejligheden

 

Ved afrejse – så saml venligst brugte håndklæder og sengelinned i en bunke. Sørg for at køleskab er tømt, affald er smidt ud osv. Der kommer en ældre dame og vasker gulv men der skal helst være pænt allerede når hun kommer.

Sluk for strømmen når I forlader lejligheden og lad køleskabet stå åbent.

 

 

 

 

 

 

1 Comment on “Velkommen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*